Error parsing XSLT file: \xslt\Gallery.xslt

Kvinder og Investering

Torsdag, den 13. september 2018

 

Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg er en kvinde, og som ansat i InvesteringsRådgivning A/S, er jeg en af de få kvinder, som beskæftiger sig med investering til daglig.

 

Et spørgsmål jeg ofte har tænkt er ”hvorfor er vi så få kvinder, som har interesse i investering?”

 

Svarene er sikker mange, og vi kunne starte en hel kønsdiskussion, men dette har jeg ikke til hensigt. Jeg er mere nysgerrig på, hvordan vi kan få flere kvinder til at interessere sig for investering. For ja, det er super spændende.

 

Gennem de senere år er flere og flere investeringsnetværk for kvinder blomstret op på både de sociale medier og i foreninger. Alligevel mener jeg ikke, at vi kvinder tænker nok over, hvad vores økonomi betyder for vores fremtid og liv.

 

Undersøgelser har vist, at kvinder er mindre aggressive og mere tilbageholdende end mænd, når det kommer til investering. Samtidig har studier også vist, at kvinder opnår større afkast på lang sigt som følge af deres investeringstilgang, end mænd gør – dog er mange kvinder som nævnt desværre tilbageholdende med at investere.

 

Historisk set har mænd domineret den finansielle verden, siden opstart, og gør det stadig i overvejende grad. John M. Coates (Neuroscientist på Cambridge University og tidligere Wall Street-børsmægler) har forsket i neurovidenskab og økonomi og fandt, at større mængde testosteron foranledigede flere og hyppigere køb og salg, samt en forhøjet risiko for tab. Dette kan biologisk, som følge af kvinders lavere testosteronniveau, være med til at forklare forskellen på kvinder og mænds tilgang til risiko, tidshorisont og investeringer, samt hvorfor kvinder er mindre tilbøjelige til at trade (købe og sælge) oftere, tager mindre risici og er mere tilbageholdende med at sælge på det umiddelbart værste tidspunkt.

 

Mange kvinder sparer penge op på en konto med minimal eller slet ingen rente, mens inflationen – langsomt, men sikkert – får lov til at gøre opsparingen mindre værd.

 

Ikke desto mindre er dette med til at øge den økonomiske ulighed, sammenholdt med det faktum, at kvinder gennemsnitligt lever længere end mænd. I følge Danmarks Statistik er middellevetiden for nyfødte drenge 78,8 år, mens den for nyfødte piger er 82,8 år. Det betyder, at kvinder – som følge af den højere gennemsnitlige levealder – står over for større udgifter end mændene, og de kan derfor risikere at ende med en mindre opsparing, der skal række længere. I 1986 var det i hvert syvende par, at kvinden tjente mest, hvor nyere tal viser, at dette igennem de sidste par år har ændret sig til at være i hvert tredje par.

 

At vinde på den lange bane
Når det så er sagt, har det vist sig, at kvinder er mere vedholdende og har en mindre risikobetonet tilgang, hvilket betyder, at de ikke køber og sælger i samme omfang som mænd, hvilket koster dyrt i handelsomkostninger og kurtager. Ligeledes er det et faktum, at man som investor ikke ved eller kan forudsige, om man har købt eller solgt på ”det rigtige tidspunkt”. Mænd køber og sælger aktier oftere, end kvinder gør, for at få udbytte i kortsigtede svingninger, hvilket i opgangstider betyder, at mændene får mere ud af deres investeringer. Kvinderne holder derimod deres aktier i længere tid og vælger mindre risikobetonede aktier, hvilket er med til, at kvinderne vinder på den lange sigt målt på det afkast, investeringerne giver.

 

I et studie lavet af Joan MacLeod Heminway for The University of Tennessee kom hun via en undersøgelse af mænd vs. kvinders investeringsvaner frem til, at kvindelige investorer er mindre optimistiske end mandlige investorer, hvilket sidestilles med en god ting i investeringsøjemed. Optimister kan have en tendens til at overvurdere deres evner og deres købmandskab, hvilket kan føre til overmod, større risikotagning, samt udelukkende fokusering på positiv information der støtter op om den beslutning, de selv har taget – dette kan koste dyrt, når man investerer.

 

Så kvinder; I behøver ikke at være mænd, eller tænke som en, for at klare jer godt med jeres investeringer. I skal investere, som den kvinde I er, være tro mod jer selv og blive bedre til at turde investere og dermed skabe en større opsparing, der rækker længere.  

 

Kvinder og InvesteringsRådgivning A/S

Set ud fra hvorledes mange kvinder investerer, så har InvesteringsRådgivning A/S en strategi, som appellerer til mange kvinder, idet vores IR-kvotient fokuserer på at beskytte formuen i nedgangstider, og dermed sælger vi i perioder helt ud af aktier.

 

Når vi sælger ud af aktier er timingen særdeles vigtig, og dette har IR-kvotienten til hensigt at hjælpe os med. På baggrund af offentligt tilgængelige nøgletal (der måler på aktiviteten for virksomhederne bredt set i Europa) fortæller IR-kvotienten, måned for måned, hvorvidt der er potentiale for stigende aktiekurser, eller om der er risiko for kursfald i den kommende periode. Er der forøget risiko for kursfald, sælger vi 100% ud af aktierne.

 

Havde man fulgt IR-kvotienten siden årtusindeskiftet var man blevet advaret imod både IT-boblen, Finanskrisen og Gældskrisen, foruden en masse andre større og mindre nedture undervejs.

 

Har du lyst til at høre mere, så giv mig et kald på +45 22 13 93 81

 

Helle N. Wistoft

Kundechef

FMS InvesteringsRådgivning A/S

 

 

 

Ønsker du at læse mere?

Der er mange spændende hjemmesider, udenlandske såvel som danske, der forholder sig til kvinder og investering.

Golden Girl Finance, the financial voice for women 

Barbara Stewart, one of the world’s leading researchers on women and finance 

Kvinde Invest 

My Money Invest - Investering og privatøkonomi for alle  

 

 

Kilder

Danmarks Statistik. (2015). Kvinder & Mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling. Hentet fra Danmarks Statistik : http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=22699&sid=kvind

Smith, L. (nd). Women And Investing: It's A Style Thing. Hentet fra Investopedia : https://www.investopedia.com/articles/investing/031313/women-and-investing-its-style-thing.asp

Kontakt os for at høre mere: 9626 3000

Eller lad os kontakte dig

Din information er blevet sendt, og vi kontakter dig snarest.

Fejlbesked

Fejlbesked

Din information er blevet sendt, og vi kontakter dig snarest.