Hvorfor er obligationer attraktive igen?

Fredag, den 28. oktober 2022

 

Obligationer er i øjeblikket i et bear* marked drevet af stigende renter og høj inflation, men de lavere priser på obligationer kan nu igen give muligheder for investorer, som søger afkast med større sikkerhed.

 

Lige nu oplever vi, at aktie og obligationer bevæger sig i samme retning. Det er yderst usædvanligt og kan give dårlig diversificering. Sidste gang vi oplevede dette var under Finanskrisen, men de har også en ende.

 

Både den lange og den korte rente har bevæget sig væk fra at være omkring nul til i Europa at ligge over 2% og i USA over 4%. Dette har betydet, at man nu kan forvente afkast fra 3-5% på statsobligationer og 6-8% på virksomhedsobligationer.

 

Udviklingen i obligationer

De seneste mange år har det været absolut uinteressant at investere i obligationer, da renten har ligget tæt på nul, og ikke udfyldt sin rolle som det stabile afkast. Derfor har mange investorer bevæget sig over i aktier.

 

I år har kurserne på både aktier og obligationer været faldende i forbindelse med, at renten er stigende. Det betyder, at obligationer nu igen bliver interessante, og at en portefølje fordeling på 60% aktier og 40% obligationer nu igen er relevant.

 

I årtier var 60/40 porteføljen standarden for den konservative investorer, og det har tidligere været meget fornuftigt, da det har været med til at reducere risici i en portefølje.

 

Aktier og obligationer er normalt ikke er korreleret, som vi har set det i år, og som vi så det tilbage i Finanskrisen og under Dotcom krisen, derfor forventer vi også, at korrelationen er kortvarig. 

 

Det lange bullmarked* i obligationer har dybest set fjernet alt renteafkast, og det gjorde obligationer fuldstændig uinteressante.

 

Det store obligations-bullmarked begyndte helt tilbage i 1981, renten har været støt faldende siden, dog med små skvulp omkring Dotcom og Finanskrisen, men ellers har det været faldende med forbløffende vedholdenhed, indtil markedet nåede en bund i marts 2020.

 

Nedenstående diagram viser den 10-årige amerikanske statsrente, helt tilbage til 1960. Den accelererende stigning i renten frem til 1981 inkluderer den høje inflation i 1970'erne. Læg mærke til den skarpe top, hvorfra renten begyndte at falde frem til bunden i marts 2020 efterfulgt af kraftig stigning i renten lige siden.

 

 

(Kilde: Tradingview)

 

De seneste par år har obligationer af alle varigheder tilbudt et sparsomt afkast, og derfor ikke været risikoen værd, netop pga. risikoen for faldende kurser og stigende renter. Dette gælder både for den kortsigtede eller langsigtede investor.

 

Situationen ændrede sig, da centralbankerne begyndte med at hæve renten, og da de er fortsat med at hæve renten med voldsom hast, har vi også en forventning om, at de snart stopper med at hæve renten, og at kurserne dermed stabiliserer sig.

 

Derfor er det igen interessant at tilføje obligationer til sin portefølje.

 

Obligationer opfattes generelt som mere sikre, mens aktier som udgangspunkt giver et højere afkast i det lange løb. Stigende inflation er skidt for både obligationer og aktier, og faldende inflation er godt for begge, medmindre det stammer fra en recession.

 

Samtidig klarer obligationer sig umiddelbart bedre i lavkonjunktur samt i recession, da sikkerhed vægter højere. Aktier klarer sig bedre med økonomisk vækst og moderat inflation. Så som udgangspunkt giver obligationer spredning til en portefølje, og dermed muligheden for jævnere afkast.

 

At eje obligationer af høj kvalitet kan være yderst nyttig i lavkonjunktur, da obligationerne både kan give en rente, men samtidig er der mulighed for, at kurserne også stiger ved tilfælde af, at centralbankerne vender tilbage til lempelig pengepolitik.

 

I de seneste bear markeder i 2000-2002 og 2007-2009 fungerede en obligation som en sikker havn, og hjalp til at redde mange investorer fra større tab. Derimod hjalp obligationer ikke meget i de inflationære 1970'ere, da de stigende renter trak obligationskurserne ned, og aktierne samtidig havde det svært.

 

Interessant nok klarede obligationerne sig glimrende på det store bullmarked fra 1982 til begyndelsen af ​​2000, mens aktierne også klarede sig fantastisk. Det faktum, at de var så tæt korrelerede, viser, hvor kraftig virkningen af ​​faldende renter var på både aktier og obligationer.

 

Skal man købe obligationer nu?

Når obligationer falder meget i pris, så kan det være et godt tidspunkt at supplere sin portefølje med obligationer, det gælder i øvrigt også for aktier. Det kunne meget vel se ud til, at obligationer nu er nået dertil, hvor det er rigtig interessant.

 

Investorerne, der søger mere sikre investeringer, har nu endelig igen en mulighed for at diversificere deres portefølje.

 

Centralbankerne er nøglespillerne i dette, og inflationen er den underliggende kraft, der driver centralbankernes beslutninger. Efter at have været langsomme til at acceptere, at inflationen ikke er forbigående, er centralbankerne nu fast besluttet på at bekæmpe inflationen til ende. Dvs. de hæver renten, indtil den udrydder inflationen, og da inflationen stadig er og har været stigende, er det ret sandsynligt, at centralbankerne fortsætter med at hæve renterne lidt endnu.

 

Når centralbankerne hæver renten, så påvirker det altid den korte rente mere direkte, mens den lange rente er påvirket mere indirekte, derfor kan man nu se, at den korte rente i visse lande er højere end den lange rente. Årsagen til dette er, at rentestigninger forventningsvis står på for en kortere periode, og kan være efterfulgt af mindre rentefald, netop derfor påvirkes den korte rente mere direkte.

 

Disse rentestigninger har åbnet op for, at man kan købe obligationer til gode priser for obligationer med løbetider fra 3 - 7 år eller længere. Man kan også forsøge at udnytte de opståede muligheder i de kortere løbetider med løbetider fra 3 måneder til 2 år.

 

En god ide kan være at kombinere forskellige løbetider, så man får et afkast og en løbetid, der passer til ens behov. Jo flere forskellige løbetider, jo mere fleksibilitet giver det til portefølje og dermed kan man nemmere tilpasse markedsudviklingen.

 

Du kan her læse om, hvad Investeringsdirektøren anbefaler lige nu, og hvilke obligationer der blandt andet er at finde i IR Obligationer A/S.

 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

 

Christian Oddershede Jensen

Kundechef

InvesteringsRådgivning A/S

 

 

Fakta om obligationer

1. Obligationsrenter og obligationskurser er som regel omvendt korrelerede. Når renten stiger, falder obligationer og omvendt. Det er ikke en fremskrivning eller forudsigelse.
2. Du kan eje enten individuelle obligationer som statsobligationer, realkreditobligationer eller virksomhedsobligationer eller købe via obligationsfonde.
3. Obligationer kommer med en rating, hvor AAA til BBB er de obligationer med bedst kreditvurdering, mens BB til C er de obligationer med højere risiko.
4. Obligationsfonde er praktiske. Hvis du ikke har en grundig forståelse af obligationer, og foretrækker en diversificering samt at selve obligationsstrategien er håndteret af professionelle.
5. Både individuelle obligationer har en "varighed", som afspejler de forskellige tidspunkter, du modtager dit afkast, og kombinerer periodiske kuponbetalinger med det endelige afkast af pålydende værdi.
6. Som udgangspunkt giver højere kuponrenter en kortere varighed, da flere investorpenge vender tilbage tidligere.
7. Virksomhedsobligationer indfries oftest til kurs 100, dette gør, at hvis man kan købe til under kurs 100, så vil man udover renteafkastet også kunne opnå en kursgevinst.
8. Obligationsafkast er en kombination af kuponbetalinger og kursgevinster eller -tab, som opstår, når en obligation falder eller stiger i pris. Når renterne stiger, som de gør i øjeblikket, falder obligationskurserne og kan give kurstab.
9. En generel stigning eller fald i renten afspejles ikke kun i ny udstedte obligationer, men i alle handlede obligationer. Hvis en obligation blev udstedt, når renten var 2 %, og renterne derefter stiger til 3 %, skal dens kurs falde til den pris, hvortil det aktuelle afkast til udløb inklusive tilbagediskonterede kuponbetalinger stiger til 3 %.

 

 

*Bull (tyr) og Bear (bjørn)

Udtrykket "bull vs. bear" betegner de efterfølgende tendenser på aktiemarkederne - uanset om de stiger eller falder i værdi - og hvad er investorernes syn på markedet generelt.

 

Et tyremarked indikerer en vedvarende stigning i prisen, mens et bjørnemarked angiver vedvarende perioder med nedadgående aktiekurser - typisk 20% eller mere.

 

En af de mest populære historier om bjørnene og tyrene kommer fra den måde, de to dyr angriber deres bytte på. Når en tyr angriber noget, vil den støde sine horn op i luften, hvorimod en bjørn ofte vil angribe, når den er i frygt og vil feje ned.

 

Hvis trenden er opad, betragtes det således som et tyremarked, og hvis tendensen er nedadgående, er det et bjørnemarked.