Videreudvikling af strategi

 

Efter en længere periode med negativ IR-kvotient og et stigende aktiemarked, har vi valgt at videreudvikle vores strategi, så udsvingene i forhold til markedet reduceres.

 

Vi må erkende, at IR-kvotienten ikke har virket i den forgangne tid.

 

I november 2018 blev kvotienten negativ, og vi søgte fra aktier over i obligationer i forventning om faldende indtjening i virksomhederne og dermed faldende aktiekurser. Det første fik vi ret i. Indtjeningen i virksomhederne er faldet ret pænt, men aktierne er steget – tilmed også ret pænt.

 

Dette er et scenarie, som IR-kvotienten ikke har kunnet forudse!

 

Spørgsmålet er selvfølgelig, om IR-kvotienten i det hele taget så virker i den virkelighed, som vi p.t. lever i. Økonomien er tæt på at være en ”planøkonomi” og bliver detailstyret af centralbankerne. Man oversvømmer markedet i likviditet og har indført negative renter, alt sammen for at udligne de naturlige konjunkturcyklusser. Det er svært at forstå, og vores holdning er da også, at i sidste ende vil det være den økonomiske virkelighed, der vil bestemme udviklingen.

 

MEN – vi er også nødt til at forholde os til de nuværende realiteter. Vi har derfor besluttet at køre en strammere risikostyring i investeringsselskaberne IR Basis A/S og IR Favoritter A/S. Betydningen af dette vil være, at vi lægger nogle grænser ind for, hvor langt vi kan bevæge os væk fra markedets trend. Dette kan kombineres med at købe forsikringspræmier – optioner – som bliver penge værd, hvis IR kvotienten ikke virker. Betydningen for det langsigtede forventede afkast vil være minimalt, samtidig med at udsvingene i forhold til markedet reduceres.

 

I IR Invest indførte vi en lignende strammere risikostyring i april måned, og dette har virket rigtig godt.

 

Har du spørgsmål til dette, er du meget velkommen til at kontakte os.

 

Michael Krogh Andersen

Investeringsdirektør og stifter

InvesteringsRådgivning A/S

Kontakt os for at høre mere: 9626 3000

Eller lad os kontakte dig

Din information er blevet sendt, og vi kontakter dig snarest.

Fejlbesked

Fejlbesked

Din information er blevet sendt, og vi kontakter dig snarest.